Kære bådejere.
der kan læses yderligere her: http://www.sejlsport.dk/sejlunionen/nyheder/2012/11/afgiftssagen-her-er-fakta/
Dansk Sejlunion modtog i mandags et lovforslag i høring. Indholdet af lovforslaget er, at forsikringsafgiften på lystbådes kaskoforsikring sættes op med 34%
På denne måde skaffer Skatteministeren ca. 40 millioner kroner ekstra oven i de 115 millioner kroner sejlerne allerede betaler.
De 115 millioner kroner kommer på ingen måde sejlerne til gode.
De nye ca. 40 millioner kroner skal bruges til at finansiere TDCs drift af Lyngby Radios nød- og sikkerhedstjenester.
Hvorfor sker det? TDC har tidligere kunne modregne underskuddet på nød- og sikkerhedstjenester i firmaets overskud.
En ny lov fra april 2012 stopper denne mulighed. Hermed er dansk lovgivning i overensstemmelse med gældende EU ret.
Det betyder at staten skal betale TDC for at drive nød- og sikkerhedstjenesten ved Lyngby Radio, et beløb der forventes at udgøre ca. 56 millioner om året.
Hvem skal betale? Regeringens arbejdsgruppe har peget på at bådejerne skal betale de ekstra omkostninger.
Statsafgiften på vores forsikringer kan bare få et nøk på 34%. Argumentet er, at det er bådejerne, der i 60% af tilfældene belaster med nødoperationer.
Dansk Sejlunions kendskab til den gennerelle statistik tør vi godt påstå at det ikke er sejl- og motorbåde der belaster statistikken.
På trods af dette er det os der skal betale. Informer sejlerne og den lokale politiker
Det er uhørt, at man med et slag pålægger en gruppe enafgiftsforhøjelse på 34%. Skatteministerens argumentationen er forkert.
Vi skal i fællesskab få beslutningstagere og politikere til at indse at dette er urimeligt.
Derfor er det vigtigt at du informere klubbens sejlere og at sejlere med forbindelse til lokale politikere tage diskussionen og forklareurimelighederne.
Også de lokale medier kan påvirkes. Denne beslutning vil også få konsekvenser for den lokale havn.
Hvis vi vil fjerne dette urimelige forslag er det nu vi i fællesskab skal gøre en indsats. Lovben vil blive førstebehandlet den 27. november 2012.
Jeg vedhæfter Dansk Sejlunions høringssvar til ministeren. Kan læses umiddelbart herunder
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen Steen Wintlev-Jensen Dansk Sejlunion
Mobil: +45 40 46 88 25 Direkte: +45 43 26 21 80
Herunder er høringssvaret:
Brøndby, den 20. November 2012
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28,
1402 København K
Høringssvar L81
Vedrørende forhøjelse af afgift på kaskoforsikringer vedrørende lystfartøjer.
Resumé
Dansk Sejlunion har modtaget skatteministerens oplæg til en forhøjelse af afgiften på kaskoforsikringer for lystfartøjer. Det er Dansk Sejlunions opfattelse, at forslaget indebærer en negativ forskelsbehandling af danske bådejere, og at forslaget samtidig er baseret på utilstrækkelig argumentation.
Dansk Sejlunion holdninger i denne sag kan inddeles i fire hovedpunkter:
1)
En afgiftsforhøjelse på 34% er helt ude af proportioner set i forhold til
de generelle pris- og afgiftsreguleringer i Danmark. Afgiftsforhøjelser på dette
niveau ville være utænkelige i andre sammenhænge, hvor bredere grupper bliver
berørt.
2)
Finansiering af radiobaserede redningstjenester som Lyngby Radio bør
fordeles i forhold til, hvem der trækker på tjenestens operationer. Det er en
kendsgerning, at en betydelig del af redningsoperationerne i de danske farvande
er rettet mod bl.a. fritidsfiskere, windsurfere og havkajakker. Ingen af disse
kategorier betaler i dag afgifter. Fritidssejlere er kun involveret i en mindre
del af det samlede antal redningsoperationer, men bliver i dette forslag pålagt
at betale hele driftsudgiften til redningstjenesterne. Dette er efter Dansk
Sejlunions opfattelse ikke rimeligt.
3)
Fritidssejlads i Danmark har de senere år med krisens indtog oplevet en
betydelig nedgang. Mange danskere sælger deres både, og det mærker havnene i
form af betydeligt økonomisk pres som følge af faldende indtægter fra både de
fastliggende sejlere og fra gæstesejlere (turister). Fritidssejlads er et
område, der er følsomt over for konjunkturnedgange – en udvikling, som den
foreslåede afgiftsforhøjelse vil accelerere yderligere. Aktivitetsnedgangen
berører ikke kun havnene isoleret – det rammer det danske turisterhverv som
helhed.
4) De cirka 275 sejlklubber i Danmark står selv for finansieringen af bl.a. de joller, som børn og unge kan bruge, når de skal lære at sejle. Klubberne forsikrer i sagens natur deres udstyr. Derfor vil afgiftsforhøjelsen ramme de enkelte klubber særdeles hårdt i form af ekstraordinære udgifter på mange tusinde kroner.
Uddybning
Ad. pkt. 1:
Sejlads er allerede i dag den mest afgiftsbelagte fritidsinteresse i Danmark.
Ingen andre fritids- og idrætsaktiviteter er på samme måde som sejlsporten
pålagt afgifter til staten som en direkte følge af at dyrke sin
fritidsinteresse.
I det aktuelle forslag argumenterer skatteministeren med, at driften af de radiobårne nødtjenester bør betales via en afgiftsforhøjelse på fritidssejleres kaskoforsikring. Dette uagtet, at alle bådejere med kaskoforsikring allerede i dag er pålagt en afgift på 1% af bådens forsikringssum. Denne afgift indbringer staten kr. 115 millioner pr. år. Afgiften blev indført tilbage i 1970’erne, og i dansk sejlsport har vi i dag intet indblik i, hvordan dette provenu anvendes, herunder i hvilket omfang pengene kommer tilbage til sejlsporten.
For en gennemsnitlig fritidsbåd med en forsikringssum på kr. 500.000 er afgiften allerede i dag på kr. 5.000 årligt. En forhøjelse på 34% vil med ét slag således lægge yderligere ca. kr. 1.750 oven i en i forvejen meget udgiftstung afgift. For de mange danskere, som med udgangspunkt i almindelige indtægtsforhold har valgt at prioritere sejlsport som fritidsaktivitet, er en forhøjelse i dette omfang i sagens natur særdeles belastende. I forhold til andre og mere generelle afgiftsstigninger, der berører borgerne i et bredere omfang, er det åbenlyst, at ingen regering ville kunne forsvare en så massivt forhøjet afgiftsregulering.
Ad. pkt. 2
Den danske stat har indgået en bindende international aftale om GMDSS (Global
Maritime Distress and Safety System). Denne aftale er indgået for at øge
sikkerheden til søs og er især en væsentlig støtte for den internationale
skibsfart. Forpligtelsen er som udgangspunkt uafhængig af fritidssejlads, og det
er således Dansk Sejlunions vurdering, at selv om al fritidssejlads stopper, vil
udgifterne til drift af nødtjenesterne fortsat være en forpligtigelse for
Danmark.
I ministerens forarbejde lægges til grund, at fritidsfartøjer står for 60% af nødoperationerne i de danske farvande. Dette tal dækker med sikkerhed et betydeligt bredere felt end de sejl- og motorbåde, som ifølge forslaget er alene om at skulle finansiere driften af radiobaserede redningstjenester. Blandt andet er antallet af havkajakker i Danmark vokset eksplosivt de senere år. Dertil kommer det store antal fritidsfiskere, surfere og andre med mindre ikke-kaskoforsikrede strandjoller. Det er Dansk Sejlunions opfattelse, at finansieringen af redningstjenesterne rimeligvis bør afspejle fordelingen af redningsoperationer – frem for som i det stillede forslag alene at blive pålagt en enkelt gruppe (fritidssejlerne), hvor det rent administrativt er forholdsvis let at inddrive et ekstra provenu.
Ad. pkt. 3
Afgiften på kaskoforsikringer rammer især den
”almindelige dansker”, der har sparet op eller gældsat sig for at købe egen båd
og dyrke sin passion for sejlsport og livet til søs. Denne store gruppe af
bådejere prioriterer ejerskab af en sejl- eller motorbåd frem for et sommerhus,
ferier i udlandet eller tilsvarende. Det er også en gruppe, for hvem spørgsmålet
om at tegne en kaskoforsikring ikke er et reelt valg – modsat tilfældet for de
mest velhavende bådejere.
For den enkelte bådejer betyder dette forslag, at en i forvejen dyr og urimelig beskatning øges med hele 34%. En sådan forhøjelse vil få en stor gruppe af sejlere til enten at sætte båden på land eller spille højt spil ved at fravælge deres kaskoforsikring. Dermed udhules provenuet ad omveje.
De forhøjede udgifter vil begrænse tilgangen til sejlsporten og øge frafaldet. Dermed rammes erhvervet omkring fritidssejladsen. Et erhverv, der i forvejen i høj grad er ramt af finanskrisen. Antallet af ansatte i branchen er voldsomt reduceret siden krisens start.
Krisen sætter desuden sine tydelige spor i havnene, hvor der – i modsætning til for få år siden – er mange tomme bådpladser. En yderligere nedgang i antallet af sejlere vil for mange havne betyde, at økonomien ikke længere kan hænge sammen. Dårligere økonomi vil føre til dårligere vedligeholdelse og dermed færre turister, fordi faciliteterne ikke længere er tidssvarende.
De danske havnes indtægter på sejlende turister udgør i dag ca. kr. 200 millioner årligt. I forvejen er turisterhvervet et af de erhverv – modsat bl.a. industrien – hvor Danmark også i fremtiden har mulighed for at fastholde et højt aktivitets- og beskæftigelsesniveau. Ved at forringe de danske havnes driftsvilkår, rammes hele det danske turisterhverv, herunder de attraktioner, restauranter mv. som turistsejlere benytter sig af, når de lægger til rundt om i landet.
Ad. pkt. 4
Sejlsporten adskiller sig fra andre dele af det organiserede friluftliv ved, at
man selv finansierer og betaler drift af havne og betaler afgift på eget
idrætsredskab. Sejlsport er således den eneste sport, som er pålagt afgift til
staten, uanset om man er ung Optimistsejler eller olympisk medaljevinder.
Frivillige i sejlklubber lærer nye sejlere at færdes sikkert til søs i både, der er finansieret af klubbernes medlemmer og forsikret for medlemmernes penge. Dette frivillige klubarbejde vil nu yderligere blive fordyret og begrænse unge mennesker start på en sejlsportskarriere og på en livslang fritidsinteresse. En sejlklub med relativ få både vil hurtigt skulle betale kr. 20.000 kr. årligt i afgift. Et beløb i denne størrelsesorden kan efter Dansk Sejlunions opfattelse ikke med nogen rimelighed pålægges en forening, som på basis af begrænsede økonomiske midler og frivilligt medlemsengagement skaber sunde og lærerige motionsaktiviteter for børn og unge.
Afrunding
Dansk Sejlunion skal med disse argumenter opfordre
skatteministeren til at tage forslaget om afgiftsforhøjelse op til fornyet
overvejelse.
Det er Dansk Sejlunions klare anbefaling med afsæt i ovennævnte, at forslaget annulleres.
Dansk Sejlunion vil meget gerne mødes med ministeren for at drøfte forslaget nærmere.
Afslutningsvis vil vi påpege den meget korte høringsfrist. Det er utilfredsstillende og ikke i tråd med god forvaltningsskik, at høringsparterne får så kort en frist til at kommentere lovforslaget.
Med venlig hilsen
Hans Natorp / Steen
Wintlev-Jensen
Formand Sejladschef
+45 40
46 88 25
+45 43 26 21 80